Brevkasse

Håndbold og skinnebensbetændelse

Mette Due Jensen

Hej Claus

Jeg har en søn på 16 år som er en meget ivrig og dygtig håndboldspiller, men som desværre har døjet med skinnebensbetændelse siden august, hvilket har betydet, at han nærmest ikke har spillet håndbold.
(For 2 år siden blev han korsbåndsopereret.)
Han har siden august fået utallige akupunkturbehandlinger, chockbølge, forsøgt med kortere pauser, lifewaveplastre, Acterabehandling og meget andet.
Efter en skanning i starten af marts blev han opfordret til at holde 3 måneders fuldstændig løbepause.
Nu skal han jo snart til at starte op med "genoptræning", og vi planlægger at få en fysioterapeut til at følge ham, så han kommer ordentligt i gang denne gang.
Er dine råd og vejledninger mest for langdistanceløbere, eller har du også erfaring med håndboldsspillere?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Mette,

Om du løber langt eller kort, langsomt eller hurtigt, om din primære sport er løb, eller om du løber som en del af en anden sport....fladfodsløb vil set med mine briller altid være den mest skånsomme måde at bevæge sig på.

Det ser ud som om I snart har prøvet alle tænkelige behandlinger, men fælles for dem alle er jo, at de tilbyder symptombehandling, og ikke årsagsbehandling.

Formodentlig bevæger sønnikke sig på en måde, som overbelaster skinnebenene.

Hvis det er tilfældet, så kan I måske godt være heldige, at en af symptombehandlingerne kommer til bunds i det, men med de lange briller på er det sjældent holdbart, hvis der ikke bliver taget fat ved roden.

Nu er det jo noget tid siden du har skrevet ind, så jeg ved ikke, hvad status er i dag, men der kunne uden tvivl være mening i at få kigget lidt på, hvordan den unge mand bevæger sig - man skal ikke rende rundt med skinnebensbetændelse som 16-årig.

Faktisk skal man jo ikke have skinnebensbetændelse uanset alder, men når man er så ung heler man så ubeskriveligt hurtigt i forhold til den gennemsnitlige voksne, at problemerne må være virkelig intense, hvis de består.

Kig på disse to andre indlæg i brevkassen i samme genre, og hvis problemerne stadig består, så slå vejen forbi og lad os se, om vi ikke kan få skruet lidt i løbestilen (success-raten er betragtelig).

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: